Fedtet hud

Fedtet hud skal have den rigtige pleje. Du kan have fedtet hud både i ansigtet og på kroppen. Begge steder er det vigtigt, at du bruger de rigtige produkter, så du kan komme den fedtede hud til livs og undgå, at huden fedter endnu mere.

1 vare

Faldende orden
  1. Ling Skin Care Hydration Discovery Kit
    Ling Skin Care Hydration Discovery Kit
    Bedømmelse:
    100%
    600,00 kr.

Når huden fedter, begynder den let at skinne. Det ses ofte i ansigtet i den såkaldte T-zone, der strækker sig fra panden ned over næseområdet og til hagen. Her har huden nemlig en tendens til at fedte ekstra meget. Fedtet hud optræder desuden ofte i hovedbunden, og derfor opleves håret som fedtet. På kroppen kan huden også være fedtet. Ofte er det på ryggen, brystet og overarmene, at huden er ekstra fedtet.

Hvad er fedtet hud? Fedtet hud opstår, når talgkirtlerne i huden producerer for meget talg. Talgkirtlerne producerer talg (eller fedt) til huden, så den ikke tørrer ud. Så en vis produktion af talg er nødvendig. Men når der sker en overproduktion af talg, vil huden blive fedtet. Fedtet hud er i høj grad hormonelt betinget. Når der dannes ekstra mange hormoner, blandt andet i puberteten, dannes der også ekstra meget talg. Huden kan dog også blive påvirket af andre faktorer som kost, livsstil, stress, klima og miljø. Fedtet hud og uren hud følges ofte ad, fordi bakterier i en tilstoppet talgkirtel let kan udvikle sig til en bums eller hudorm. Men du kan godt have fedtet hud uden at have decideret uren hud.

Sørg for at rense din fedtede hud ekstra godt

Det vigtigste råd, når det handler om fedtet hud, er god rens og god pleje. En fedtet hud skal renses godt og grundigt både morgen og aften med lunkent vand og et godt renseprodukt. Men det er vigtigt, at du bruger de rigtige produkter, der er lavet specielt til fedtet hud. Er du for hård ved din fedtede hud, risikerer du nemlig at udtørre huden, og så vil huden selv begynde at producere endnu mere fedt for at kompensere for den tørre hud. Og det er det sidste, du ønsker dig, når du har fedtet hud.

Plej din hud med en god creme til fedtet hud

Fedtet hud skal også have tilført fugt og næring. Nogle tror fejlagtigt, at man ikke skal bruge for meget creme på en fedtet hud. Men så risikerer man bare, at huden bliver udtørret. Det er bestemt vigtigt at tilføre huden fugt, men det skal være den rigtige type fugt. Når du vælger en god og nærende creme, der er lavet specielt til fedtet hud, er du sikker på, at huden får præcist den type fugt og næring, som den har brug for. Kig dig godt for, når du leder efter produkter til din fedtede hud. Uren hud  og fedtet hud er nemlig ikke det samme. Du kan have begge dele på samme tid, men har du kun fedtet hud, skal produkterne være til fedtet hud og ikke andet.