PERSONLIG KONTAKT
DAG TIL DAG LEVERING
FRI FRAGT VED KØB OVER 500 KR.

Din indkøbskurv

(0) varer

OSKIA - SIGNATUR ANSIGTSBEHANDLING BHUTI - LONDON


OSKIA – SIGNATUR ANSIGTSBEHANDLING BHUTI – LONDON

D. 27. Oktober 2016

Af Christinna Højholt

OSKIA OG DERES VÆRDIER

Navnet OSKIA stammer fra græsk og betyder ”levering af skønhed” og ”ernæring”.
De tror på, at tage skønhed tilbage til sine rødder og lader de naturlige ingredienser skabe resultaterne for sig selv. Deres produkter er skabt af bio-tilgængelige næringsstoffer, samt naturligt aktive ingredienser, for at hjælpe huden på vej i mod en sund og glødende tient.

For et par uger siden, var jeg så heldig at holde min fødselsdag i London og i denne sammenhæng havde vi arrangeret en ansigtsbehandling hos Bhuti i Richmond. Udover at tilbyde lækre behandlinger, byder de også på adskillige workshops, forskellige terapiformer, yoga og pilates. Alt i alt et sted, som er godt for både krop og sind. Min ansigtsbehandling havde naturligvis fokus på OSKIA, da det jo var en signatur behandling. Derfor vil jeg nu gennemgå de forskellige steps og produkter, som blev anvendt i kronologisk rækkefølge.

bhuti-store-front_2000x1330

Step 1.

OSKIA Renaissance Cleansing Gel – Illuminating Vitamin Facial Cleanser

Udgangspunktet var en mild rens, for at min hud kunne forberede sig til de efterfølgende produkter. OSKIA Renaissance Cleansing Gel blev masseret ind i huden med blide bevægelser og føltes nærmest som en olie, da den smeltede på huden ved hjælp af varmen. Produktets hovedingredienser er:

- Vitamin A: Forbedrer hudens struktur efter eventuelle solskader, der typisk fører til en tør og mat overflade. Hjælper med at gendanne en ensartet og blød overflade. - Vitamin C og E: Forstærker og beskytter huden imod frie radikaler og andre miljøpåvirkninger. - Fermenteret græskar enzymer: Renser porerne i dybden, fjerner døde hudceller uden at irritere huden, hvilket giver en lysnende effekt. Almindelig hjulkrone (starflower): Har et højt indhold af omega 6, vitamin B2 og magnesium, som fjerner urenheder, forbedrer elasticiteten og gendanner hudens naturlige barriere.

Renaissance Cleansing Gel

 

Step 2.

Micro Exfoliating Balm – Nutri-active Brightening & Refining Exfoliant

Dernæst fik jeg en blid scrub med deres balsam, som indeholder silica og MSM partikler, som blidt fjerner døde hudceller og urenheder i huden. Den bliver efterladt blød, glødende, sund og fyldt med vitalitet. Da jeg har en smule sensitiv hud, blev produktet blandet op med lidt vand for at den nemmere kunne masseres ind i huden.

Hovedingredienser:

- Silica og MSM granulat: Exfolierer huden og renser porrerne.
- Zink glycinat: Heler imperfektioner i huden.
- Omega 3, 6 og 9: Genopbygger barrieren for optimal komfort.
- Prebiotika: Beskytter hudens delikate økosystem.
- Vitamin A udvundet på hybenfrø olie: Forynger ved at øge cellefornyelsen og collagen produktionen.

Step 3

Restoration Oil – Massage

Efter min hud var exfolieret fik jeg en blid ansigts-, skulder og nakkemassage (måske en af de bedste jeg længe har fået!)

Oskia Restoration Oil som blev anvendt, indeholder blandt andet olier udvundet på blomster, samt ekstrakter, som hjælper med at genoprette en ungdommelig vitalitet. Naturlige aktive ingredienser hjælper med at genopbygge og forbedre elasticiteten og reducerer forekomsten af fine linjer for en sund og strålende kulør.

Hovedingredienser:

- Afrikansk acmella blomst & alaria esculena alge: Øger hudens fasthed og smidighed
- Planter, som er rige på omega fedstsyrer: Øger elasticiteten, smidiggør og giver fugt.
- Gurkemeje: Virker anti-inflammatorisk, forbedrer gløden og udjævner hudtonen
- Hybenfrø olie: Kendt for sin helende effekt og indhold af retinsyre, caratenoid og omega, som hjælper med at hele ødelagt og stresset hud.

Step 4

Renaissance Mask – Nutri-active brightening & resurfacing mask

Næstsidste step i behandlingen inkluderede deres meget velomtalte maske, som genopvækker huden, lysner og blødgør. Efter OSKIAS varemærke, er den fyldt med aktive ingredienser, som gør masken ideel at anvende inden en særlig begivenhed, eller ugentligt for at opnå længerevarende fordele.

Hovedingredienser:

- Papaya enzymer, samt AHA fra passionsfrugt, citron, grape og ananas: exfolierer og fornyer cellefornyelsen, renser overbelastede porer.
- Mælkesyre: reducerer forekomsten af fine linjer.
- Hestehov (bare rolig, det er en plante): lindrer irritation.

oskia-renaissance-mask

Step 5

Som det afsluttende step, blev min maske renset af og min hud blev forberedt til resten af dagen med nedenstående produkter:

- Get Up And Glow Serum – Radiance & Energy Booster

En let serum, der øger celle reparationen, lysner og giver nyt liv til huden.

- Nutri-active Day Cream – Hydrates, Repairs, Protects

En let dagcreme, som også hjælper med at reparere cellerne, reducerer forekomsten af fine linjer, øger collagen produktionen, beskytter hudens DNA og ikke mindst holder huden fugtet.

- Eye Wonder – Nutri-active Eye Serum

En super hydrerende serum, som er rig på bio-aktive næringsstoffer, der lysner mørke rander, reducerer fine linjer og rynker, samt hævelse omkring øjnene.

serum - oskia

- Rose De Mai Skin Treatment Duftlys

Dette produkt kan lidt ud over det sædvandlige, da det ikke kun er et duftlys, men bliver til en olie, når produktet bliver varmet op. Indeholder omega fedtsyrer, vitaminer og mineraler og er den ultimative måde at fugte huden på. Den blev masseret ind på min hals og dekolleté, som en afrunding af behandlingen og efterlod mig mere afslappet end jeg længe har været.

Da jeg forlod Bhuti, havde jeg fornyet energi og en hud, som var særegnet til en fødselsdagsmiddag samme aften. Jeg tror næppe, at nogen kunne se at jeg fyldte 25!

Læs gerne mere om Bhuti og deres andre behandlinger her:

 

Skriv et svar

Mere

Husk din hud i den søde juletid

Brug fugtcreme efter du har renset ansigtet om morgenen Julefrokosterne er godt i gang, og det inkluderer dejlig fed julemad, alkohol, måske lidt for

I LING YOU 
- Ling Skin care Signature behandling..

I LING YOU ?? Af KAREN Rosenberg Når man får at vide at der er et nyt såkaldt vidundermiddel på gaden som alle Hollywooddamerne bruger, bliver je

Danish Beauty Award 2012

            Danish Beauty Award 2012 Kender du Danish Beauty Award? Man kan sige, at det er skønhedsprodukternes dansk

ShaveSafe

Shavesafe   Det er sjældent at der kommer et nyt produkt på markedet, der simpelthen revolutionerer markedet fuldstændig. Ikke desto mindre er

© 2016 Spashop.dk
card
co2