Pattabhi Jois' egen bog om Astanga yoga og "grundbogen" indenfor vores yoga.
Du har sikkert hørt udtryk som "practice practice and all is coming", "99% practice, 1% theory", som er hans udtryk for at yoga er erfaring, oplevelse og teorien det som hjælper til at sætte ord på disse oplevelser. Sri K. Pattabhi Jois skrev i 1958 denne værdifulde bog, som indeholder den grundlæggende filosofi og principperne i Astanga Yoga og vinyasa-metoden for solhilsenerne, alle stillinger i den første serie og de afsluttende stillinger.
I Yoga Mala beskrives de første grene i Astanga yoga, Yama og Niyama, som er de etiske grundregler for hvordan vi omgås andre og os selv og dermed danner grundlaget for en personlig udvikling i yogaens ånd. Dernæst fortsætter Guruji med en udførlig gennemgang er den fysiske del af yogapraksissen med asana og vinyasa.