Det er faktisk ikke så avanceret, som det måske lyder og vi vil her give et lille overblik over, hvad en CC creme er for en størrelse
Hvad er en CC creme helt nøjagtigt?
Markedet flyder over med forskellige cremer, der alle hedder noget med CC, BB eller noget helt tredje, men hvad er det egentlig for nogle cremer og hvad er formålet med dem? Det er faktisk ikke så avanceret, som det måske lyder og vi vil her give et lille overblik over, hvad en CC creme er for en størrelse.
CC creme stammer fra Asien
En CC creme er ikke helt det sammen som en ansigtscreme, men på samme tid er det ikke helt en foundation, men hvad er det så? CC creme står for Color Correction creme og den fungerer som grunder eller primer, der gør din hud klar til at få makeup på. Den udligner din hudtone og gør, at du på den måde kan lægge en bedre makeup. Den er udviklet i Japan, hvor det er enormt populært at have en helt ren og klar hudtone, som ikke varierer det mindste. Det betyder dog også, at CC cremer, der er udviklet i Japan er noget tykkere og giver et mere ”unaturligt” look, end vi er vant til her i Europa. CC creme blev lynhurtigt meget populært i hele asien, hvor de flere år har været en standardting i makeup verdenen. Så kort fortalt, så benyttes en CC creme til at dække huden, således at hudtoner, der ikke er helt ensartede dækkes til og udlignes. Mere hudpleje end egentlig makeup En CC creme er noget tyndere og lettere end f.eks. en BB creme (Beauty Balm), der i praksis er en fortyndet fugtighedscreme med farvenuancer. Man benytter CC cremen til at give lysere hud, reducere mørke pletter, skjule rødmen og så videre. Den gør det dog uden tilsat farve, så det er selve cremen der gør arbejdet. Dette gør, at creme hører mere til i hudplejekategorien end f.eks. en BB creme, der ligger komfortabelt mellem dem begge. Kort sagt så fungerer disse cremer som et grundlag, der er det sidste skridt, før man begynder at tilføre makeup. CC Cremen fungerer på både kort sigt, men også som en længerevarende løsning fordi den indeholder plejende og fugtgivende ingredienser, der er med til at pleje din hud. Din hudnuance vil langsom udlignes og du vil få en flottere teint. Faktisk indeholder de fleste CC cremer også en SPF eller Sun Protection factor, så den yder beskyttelse mod solen. Det betyder dog ikke, at man skal lade solcremen ligge.