Vælg den rette ansigtsrens
Når man gerne vil passe og pleje sin hud, så er det vigtigt, at man sørger for at vælge det helt rette. Der er nemlig meget delte meninger om, hvad der er det bedste til, at pleje huden og det gælder især, når det kommer til ansigtet.
Når man taler om hudplejeprodukter er der en tendens til, at de helst skal indeholde så mange antioxidanter, planteekstrakter og meget mere, som overhovedet muligt, og det er da også rigtigt, at en god hudcreme bør indeholde en masse gode sager, der er med til at pleje og fugte. Men det stik modsatte gælder når det kommer til ansigtsrens, der alligevel bliver vasket af et øjeblik efter. En god ansigtsrens er naturligvis det første skridt, når det kommer til ansigtspleje. Dens primære opgave, er at vaske huden ren, uden at den bliver udtørret. Det betyder i al sin enkelthed også, at man ikke behøver at ofre formuer på en dyr ansigtsrens, der alligevel bliver skyllet af igen. Alle de fine ingredienser og tilsætninger er overflødige, for når det kommer til ansigtsrens, handler det i den grad om at mindre er bedre.
Mild, behagelig og uden parfume
En af de ting, som man gang på gang oplever er, at ansigtsrens fra dyre brands er fyldt med parfume og tilsætningsstoffer, der ikke har andet formål end at hæve prisen. Men jo mindre af dens lag, som du hælder i ansigtet, des bedre er det. Faktisk er det vigtigste, når det kommer til ansigtsrens, at den er mild og uparfumeret. På den måde ved du, at du ikke tilfører en masse skadelige stoffer, der kan udtørre huden og giver usund hud.
Hvilken ansigtsrens, der er den bedste, handler i høj grad om personlige præferencer. Det der varierer mest er konsistensen og derfor, skal man prøve sig frem, for at finde den der passer en bedst. Det der til gengæld kan være skadeligt er hvis den irriterer huden.
Man bør udelukkende benytte en ansigtsvask, der går ind og skubber så lidt som muligt til hudens naturlige pH-værdi, da man ellers risikerer at skade balancen. Dette fremkalder irritation, eksem og akne, hvilket jo netop er noget af det, som man gerne vil undgå med en ansigtsvask. Derudover over der er en masse andre bivirkninger ved udtørret hud, som man virkelig gerne vil slippe for, så vær nænsom og vælg det rette hudplejeprodukt.
Det kan siges ganske kort, en ansigtsvask der er mild, uparfumeret og uden parabener er det optimale valg og det behøver ikke være en vask, de koster en mindre formue. En god tommelfingerregel er at det, der skal blive siddende på huden bør være dyrt og det man vasker af bør være billigt. Derfor kan man gøre op med alle de fancy ansigtsrens, der findes hvor producenten lover både det ene og det andet. For det er tomme floskler, der ikke har andet formål end at franarre dig en masse penge. Med ansigtsrens er nøgleordet: Keep it simple.